Hittegodscentralen.dk er dit online hittegodskontor, hvor du lynhurtigt kan registrere, når du har tabt eller fundet noget
Hvad gør du, hvis du har fundet noget?
Du kan gratis registrere, hvad du har fundet og dermed efterlyse ejeren.
For at efterlyse ejeren af dit hittegods gør du følgende:
- Gå til forsiden på hittegodscentralen.dk og tryk på FUNDET.
- Vælg hvad du har fundet og i hvilken by (eller nærmeste by) og tryk Søg.
- Du vil herefter få vist en liste over efterlyste genstande, der matcher din søgning.
- Er dit hittegods allerede efterlyst, kan du skrive eller ringe til ejeren og få sagen ud af verden i en fart :-)
- Finder du ikke dit hittegods på listen, kan du gratis efterlyse ejeren ved at trykke på OPRET FUNDET.
- Du vil herefter få mulighed for at give en nærmere beskrivelse af, hvad du har fundet og hvor du har fundet det. Har du allerede indleveret dit hittegods, kan du under beskrivelsen af, hvor du har fundet tingen, angive hvor du har indleveret den.
- Tryk Opret fundne ting og din fund vil blive vist på forsiden af hittegodscentralen.dk.
Hvad gør du, hvis du har tabt noget?
Det koster kr. 10,- at efterlyse det du har tabt på hittegodscentralen.dk.
For at efterlyser finderen af dit hittegods gør du følgende
- Gå til forsiden på hittegodscentralen.dk og tryk på TABT.
- Vælg hvad du har tabt og i hvilken by (eller nærmeste by) og tryk Søg.
- Du vil herefter få vist en liste over fundne genstande, der matcher din søgning.
- Er din tabte ting allerede fundet, kan du få adgang til finders telefonnummer og e-mail adresse ved at trykke SE FINDER. Det koster kr.10, at få adgang til finders telefonnummer/e-mail
- Finder du ikke dit hittegods på listen, kan du efterlyse dine ejendele ved at trykke på OPRET TABT. Det koster kr.10, at oprette en efterlysning og dermed få adgang til evt. finders telefonnummer/e-mail
- Du vil herefter få mulighed for at give en nærmere beskrivelse af, hvad du har tabt og hvor du har tabt det.
- Tryk Opret mistet ting og din efterlysning vil blive vist på forsiden af hittegodscentralen.dk.
Hvad siger loven?
Som udgangspunkt skal hittegods snarest muligt afleveres til politiet. Dog kan hittegods som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, afleveres til den pågældende institution, forretning m.v.
Læs de nærmere detaljer om lovgrundlaget i Bekendtgørelse af lov om hittegods.
Hvad gør politiet?
Hvordan hittegods behandles hos politiet afhænger primært af politiets vurdering af genstandens værdi.
Vurderes genstanden ikke at være værd at bevare, destrueres den med det samme.
Ligeledes bliver genstande, der vurderes at være mindre end 500 kroner værd, ikke registreret af politiet og smides ud efter nogle få dage.
Øvrigt hittegods opbevares i 1 til 3 måneder. Nøgler, punge og effekter med serie- eller stelnummer opbevares i 3 måneder, dog ikke cykler, der ligesom tøj, tasker og lignende effekter kun opbevares 1 måned, inden de bortauktioneres eller foræres til velgørende formål.
Findeløn
Politiet kan fastsætte findeløn (typisk 10% af hittegodsets værdi) i tilfælde hvor ejeren findes, og det fundne har en værdi over 500 kroner.
Der er dog en lang række undtagelser, hvor man ikke kan regne med at få findeløn - f. eks. hvis tingen er fundet på trappeopgange, i forretninger, på gårdspladser osv. Læs om de nærmere betingelser på Politiets hjemmeside
Hvorfor hittegodscentralen.dk?
Hittegodscentralen giver mulighed for at efterlyse både tabte og fundne ting i umiddelbar forlængelse af tabet/fundet og etablerer dermed hurtigt en forbindelse mellem ejer og finder.
Ikke alle bor lige i nærheden af en politistation og vælger måske ikke at registrere det fundne eller gør det med en forsinkelse, der kan gøre det mindre sandsynligt, at hittegods finder frem til ejeren.
Også for de forretninger, institutioner mv., der modtager hittegods er hittegodscentralen.dk en oplagt måde at annoncere hittegodset: Det er gratis og kræver en minimal indsats at registrere en fundet/afleveret ting.
Som forening/forretning/organisation kan man for kr. 42 månedligt
gøre det muligt for alle medlemmer gratis at efterlyse mistede ejendele.
Regler for brug af Hittegodscentralen.dk
Hittegodscentralen er udelukkende en service, der gør det nemmere for taber og finder at finde hinanden i en fart.
Hittegodscentralen.dk har intet ansvar for tabte eller forsvundne ting og blander sig ikke i, om man aftaler udbetaling af findeløn eller lignende.
Hittegodscentralen.dk er et åbent forum, hvor alle har adgang, og alle kan bruge platformen.
Hittegods og hittegodskontorer
Uanset om du bruger hittegodscentralen.dk eller ej, kan du få behov for at aflevere dit hittegods. For at gøre det nemmere for dig har vi lavet en liste over politiets afleveringsteder og en række andre vigtige opsamlingssteder.
København
Københavns Politi - Hittegodskontor
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn.
DSB Hittegods
Den offentlige transport - Hittegods
København Vestegnen
København Vestegns Politi - Albertslund
Nordsjælland
Nordsjællands Politi - Station Midt, Hillerød
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Station Nord - Helsingør, Fredensborg Nærpoliti, Halsnæs Nærpoliti, Station Vest - Frederikssund, Station Syd - Gentofte, Egedal Nærpoliti og Furesø nærpoliti - Farum.
Midt- og Vestsjælland
Midt- og Vestsjællands Politi - Roskilde Hovedpolitistation
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Holbæk, Kalundborg, Køge, Ringsted, Nykøbing Sjælland, Greve, Gørlev, Høng og Store-Heddinge.
Sydsjælland og Lolland-Falster
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Næstved
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Korsør, Slagelse, Sorø, Skælskør, Faxe, Vordingborg, Møn, Nykøbing Falster, Sakskøbing, Maribo og Nakskov.
Fyn
Fyns Politi - Hittegodskontoret - Odense
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Fyns Politi - Hovedpolitistationen - Odense, Volsmose, Nordfyn Politibutik - Søndersø, Middelfart, Assens, Faaborg, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg.
Nordjylland
Nordjyllands Politi - Aalborg Politigård
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Aalborg Øst Politikontor, Nordjyllands Politi Hittegodskontor- Aalborg, Politicenter Aaalborg Lufthavn, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Kaas, Læsø, Aars og Hobro
Midt- og Vestjylland
Midt- og Vestjyllands Politi - Holstebro
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Nykøbing Mors, Lemvig, Herning, Ikast, Ringkøbing, Silkeborg, Viborg, Skive, Skjern, Nørre Snede og Thisted.
Østjylland
Østjyllands Politi - Aarhus Hovedpolitistation Hittegodskontor
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Randers, Allingåbro, Grenaa, Ebeltoft, Rønde, Hadsten, Hammel, Aarhus Vest og Odder.
DSB Hittegods - Aarhus
Sydøstjylland
Sydøstjyllands Politi - Horsens
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Galten, Hørning, Ry, Skanderborg, Brædstrup, Hovedgård, Give, Tørring, Horsens, Grindsted, Billund, Jelling, Hedensted, Vejle, Juelsminde, Egtved, Børkop, Fredericia, Kolding, Vamdrup og Christiansfeld.
Syd og Sønderjylland
Syd og Sønderjyllands Politi - Esbjerg
Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Ølgod, Oksbøl, Varde, Fanø, Esbjerg Øst, Bramming, Vejen, Ribe, Rødding, Gram, Vojens, Haderslev, Rømø, Bredebro, Aabenraa, Højer, Tønder, Sønderborg og Padborg.
Bornholm
Bornholms Politi - Rønne