FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Hittegodscentralen.dk?

Hittegodscentralen er en tjeneste der formidler kontakt og hjælper fundne og tabte genstande tilbage til rette ejer.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg mister en ting?

Hvis du mister en ejendel, kan du nemt og hurtigt søge efter genstanden og se om nogen har fundet den. Du kan også oprette den som en tabt genstand, så den kan fremlyses af en der har fundet den.

Hvis du har tabt din genstand inden for en bestemt institution er det muligt at søge hos virksomheden, hvis de er registreret hos os.

Koster det penge?

Nej! Det er gratis både når du finder en genstand og taber en genstand.

Hvordan ved jeg om nogen har fundet mine ting?

Hold øje med platformen regelmæssigt.

Har i et fysisk kontor med hittegods?

Nej. Vores rolle er at sørge for at du kan få dine ejendele tilbage, samt at gøre det nemt for dig at hjælpe andre – uden alt besværet!

Hvad hvis jeg ikke har lyst til at opgive kontaktoplysninger?

Hvis du ikke ønsker at angive dine kontaktoplysninger, kan du skrive hvor du har indleveret ejendelen.

Skal jeg have en profil?

Ja. For at gøre tjenesten super sikker, så finder og taber altid kan identificeres, skal du oprette en profil, og blot angive kontaktoplysninger så en finder eller taber kan kontakte dig. Profilen er gratis.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg finder en ting?

Du kan oprette genstanden, så en der har tabt genstanden, kan se at den er fundet. Du kan også søge under tabte genstande for at se om der er en genstand der matcher det du har fundet. For at få kontaktoplysninger skal du oprette en profil. Du kan også vælge at indlevere genstanden et sted. Hvis genstanden er værdifuld er det altid en god mulighed at indlevere ved politiet.

Skal jeg have Abonnement?

Nej, ikke som privatperson. Abonnement er kun for virksomheder, butikker og institutioner der håndterer større mængder af hittegods. Vi anbefaler også at virksomhederne registrer deres egne værdienstande hos ejendelsregisteret.

Hvordan får jeg kontakt?

Hvis du taber eller finder noget, skal du logge ind eller oprette profil. Du bestemmer selv om du vil angive din mail eller telefonnummer eller begge, men det er vigtigt at der er kontaktoplysninger. Herfra aftaler i selv udveksling af ejendel.

Hvad er Virksomhedsabonnement?

Abonnementet tillader at have alt sit hittegods samlet. I kan dermed bruge denne platform til at distribuere ejendele tilbage til rette ejermand, og selv opfordre alle brugere af jeres skole/virksomhed/kæde/organisation til at orientere sig på jeres side på hittegodscentralen.dk.

Hvordan sikrer man at det er den rette ejer?

Du kan se vores anbefalinger på vores vejledning & sikkerhed side.

Hvad siger loven?

Som udgangspunkt skal hittegods snarest muligt afleveres til politiet. Dog kan hittegods som er fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende steder, afleveres til den pågældende institution, forretning m.v.

Læs de nærmere detaljer om lovgrundlaget i Hittegodsloven.

Hvad gør politiet?

Hvordan hittegods behandles hos politiet afhænger primært af politiets vurdering af genstandens værdi.

Vurderes genstanden ikke at være værd at bevare, destrueres den med det samme.

Ligeledes bliver genstande, der vurderes at være mindre end 500 kroner værd, ikke registreret af politiet og smides ud efter nogle få dage.

Øvrigt hittegods opbevares i 1 til 3 måneder. Cykler, tøj og lignende opbevares i en måned. Nøgler, punge og genstande med serie- eller stelnumre opbevares i tre måneder.

Findeløn

Politiet kan fastsætte findeløn (typisk 10% af hittegodsets værdi) i tilfælde hvor ejeren findes, og det fundne har en værdi over 500 kroner.

Der er dog en lang række undtagelser, hvor man ikke kan regne med at få findeløn – f.eks. hvis tingen er fundet på trappeopgange, i forretninger, på gårdspladser osv. Læs om de nærmere betingelser på Politiets hjemmeside.

Hittegods og hittegodskontorer

Uanset om du bruger hittegodscentralen.dk eller ej, kan du få behov for at aflevere dit hittegods. For at gøre det nemmere for dig har vi lavet en liste over politiets afleveringsteder og en række andre vigtige opsamlingssteder.

Politiets hittegodskontorer

København

Københavns Politi – Hittegodskontor

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn.

DSB Hittegods

Den offentlige transport – Hittegods

København Vestegnen

København Vestegns Politi – Albertslund

Nordsjælland

Nordsjællands Politi – Station Midt, Hillerød

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Station Nord – Helsingør, Fredensborg Nærpoliti, Halsnæs Nærpoliti, Station Vest – Frederikssund, Station Syd – Gentofte, Egedal Nærpoliti og Furesø nærpoliti – Farum.

Midt- og Vestsjælland

Midt- og Vestsjællands Politi – Roskilde Hovedpolitistation

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Holbæk, Kalundborg, Køge, Ringsted, Nykøbing Sjælland, Greve, Gørlev, Høng og Store-Heddinge.

Sydsjælland og Lolland-Falster

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Næstved

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Korsør, Slagelse, Sorø, Skælskør, Faxe, Vordingborg, Møn, Nykøbing Falster, Sakskøbing, Maribo og Nakskov.

Fyn

Fyns Politi – Hittegodskontoret – Odense

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Fyns Politi – Hovedpolitistationen – Odense, Volsmose, Nordfyn Politibutik – Søndersø, Middelfart, Assens, Faaborg, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg.

Midt- og Vestjylland

Midt- og Vestjyllands Politi – Holstebro

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Nykøbing Mors, Lemvig, Herning, Ikast, Ringkøbing, Silkeborg, Viborg, Skive, Skjern, Nørre Snede og Thisted.

Østjylland

Østjyllands Politi – Aarhus Hovedpolitistation Hittegodskontor

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Randers, Allingåbro, Grenaa, Ebeltoft, Rønde, Hadsten, Hammel, Aarhus Vest og Odder.

Nordjylland

Nordjyllands Politi – Aalborg Politigård

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Aalborg Øst Politikontor, Nordjyllands Politi Hittegodskontor – Aalborg, Politicenter Aalborg Lufthavn, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Kaas, Læsø, Aars og Hobro.

Sydøstjylland

Sydøstjyllands Politi – Horsens

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Galten, Hørning, Ry, Skanderborg, Brædstrup, Hovedgård, Give, Tørring, Horsens, Grindsted, Billund, Jelling, Hedensted, Vejle, Juelsminde, Egtved, Børkop, Fredericia, Kolding, Vamdrup og Christiansfeld.

Syd og Sønderjylland

Syd og Sønderjyllands Politi – Esbjerg

Herudover kan hittegods indleveres og afhentes på følgende lokal- og nærpoliti stationer:
Ølgod, Oksbøl, Varde, Fanø, Esbjerg Øst, Bramming, Vejen, Ribe, Rødding, Gram, Vojens, Haderslev, Rømø, Bredebro, Aabenraa, Højer, Tønder, Sønderborg og Padborg.

Bornholm

Bornholms Politi – Rønne